Det vil glæde os meget at se dig til Adoption & Samfunds Landsmøde og Generalforsamling, der afholdes lørdag den 7. november 2026 på Hotel Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense.

Tema for Landsmødet 2026:

´Den svære samtale – hvordan taler vi med hinanden om det, der er mange følelser i?´

Vi har valgt et tema i år, som berører noget helt centralt i adoptionsdebatten:

"Hvordan taler vi sammen, når emnerne er svære, følelserne stærke, og vores erfaringer måske er vidt forskellige?"

Adoption rummer mange perspektiver, erfaringer og følelser. Nogle samtaler kan derfor være svære at tage – men de er ikke desto mindre vigtige. Hvordan skaber vi plads til både uenighed, sårbarhed og forskellige ståsteder? Og hvordan kan vi blive bedre til at lytte til hinanden, også når det, vi hører, udfordrer vores egne erfaringer og holdninger?

Fire personlige fortællinger:
På Landsmødet får vi mulighed for at høre fire forskellige personlige fortællinger om de svære samtaler og de følelser, der kan følge med.

·      Ina, der også er internationalt adopteret, fortæller om "Når ens livsvilkår spænder ben".

·      Jannie, der er internationalt adopteret, deler sine erfaringer med genforeningen med sine biologiske forældre.

·      Lotte, der er nationalt adopteret, fortæller om de indre samtaler, hun har haft med sig selv.

·      Karina, der er mor til en internationalt adopteret datter, fortæller om den svære samtale, hun tog med sin datter.

Fire forskellige perspektiver. Fire forskellige historier. Og måske også fire forskellige bud på, hvad der sker, når vi tør tage de samtaler, der ikke altid er nemme.

Vi håber, at oplæggene vil give anledning til både refleksion, genkendelse og gode samtaler – også mellem os.

‍

Se hele Landsmødets program her: https://adoption.dk/program-landsmoedet-2026/

Målgruppe:

·      Adoptanter, både til international og national adopterede,

·      Adopterede fra 15 år og opefter,

·      Børn af adopterede fra 15 år og opefter,

·      Ikke-medlemmer

·      Fagfolk og andre, der interesserer sig for området.

‍

Praktiske oplysninger:

Morgenmad i caféen fra kl. 9:30

Landsmødet starter kl. 10:00

Frokost i caféen kl. 12.30

Landsmødet varer fra kl. 10:00 til 16:30.

‍

Tilmelding:

Sker efter ´først-til-mølle-princippet´ og skal ske senest fredag den 23. oktober via dette link:

https://adoptionogsamfund.nemtilmeld.dk/99/sa-VwI37zzgrv/

Husk evt. afbud, efter tilmeldingen er foretaget, skal ske hurtigst muligt til Lene Borg pr. e-mail: LB@adoption.dk

No-Show-Fee:

Ved udeblivelse uden afbud senest 48 timer før landsmødet, opkræves et ´No Show Feé´ på 300 kr. til delvis dækning af bestilt forplejning.

Kontaktperson:

Har du spørgsmål, kontakt landsmødekoordinator Lene Borg:

E-mail: LB@adoption.dk

Tlf.: 4060 9201

Vi glæder os meget til at se jer til vores Landsmøde.

Med venlig hilsen

Sanne Vindahl Nyvang

Forperson

Invitation til Adoption & Samfunds Landsmøde og Generalforsamling 2026

Dato:
18/10/26
Forfatter:
Koreaklubben